Slet konto og data
Min Kommune – udgivet af Min Kommune (enkeltmandsvirksomhed)
Borgere har ingen konto i Min Kommune, så der er intet at slette. Valgt kommune og favoritter ligger kun på din telefon og forsvinder, når du afinstallerer appen.
Foreninger og kommunale administratorer har et login. Sådan sletter I det:
Foreninger – slet direkte i appen
- Åbn Min Kommune, og log ind med foreningens e-mail og adgangskode.
- Gå til fanen Foreninger, og tryk på Admin. Bliv på fanen Profil.
- Rul ned, og tryk på Slet forening og konto. Bekræft sletningen. Kun foreningens hovedadmin kan slette foreningen.
- Er du almindelig admin og vil kun fjerne dig selv, så gå til fanen Admins under Admin, og vælg Forlad foreningen.
Uden appen – send os en anmodning
Skriv til kontakt@minkommune.com fra den e-mailadresse, kontoen er oprettet med. Skriv foreningens navn og kommune, eller – hvis du er administrator – din kommune og afdeling.
Vi sletter inden for 30 dage og bekræfter på e-mail, når det er sket.
Hvad bliver slettet
- Login for alle foreningens administratorer (e-mail og adgangskode), hvis kontoen ikke bruges til andet
- Foreningens profil: navn, beskrivelse, kontaktoplysninger, logo og billeder
- Alle foreningens events, også dem i arkivet, og billeder
- Medlemskaber af paraplyforeninger
- For administratorer: navn, e-mail, afdeling og rolle
Hvad bliver gemt
- Nyheder og events, som en administrator har lagt ind på vegne af kommunen, bliver i appen, fordi de tilhører kommunen, indtil de slettes automatisk: nyheder 30 dage efter, at de er offentliggjort, og events 12 måneder efter, at de er slut. Navnet på afsenderens afdeling kan stå på dem indtil da.
- Anonym besøgsstatistik (kommune og tidspunkt) kan ikke kobles til dig og slettes efter 24 måneder.
- Kopier i sikkerhedskopier overskrives inden for 7 dage.
Læs mere i vores privatlivspolitik.